Hjemme igen!!!
Ja så har jeg været hjemme en månedes tid og er begyndt af savne mange ting i Vietnam. Men hvor det dog skønt af komme hjem, hjem til min savnede hund og min familie samt alle mine gode venner…
Jeg blev glædeligt modtaget af mine savnede forældre i lufthavnen, og de havde taget lille Ushi med ind, som jeg havde spurgt om de måtte. Hun sad så pænt på armen og ventede. Så vidunderligt af se hende, og skønt af se mine forældre. Da vi kom til Køge, blev jeg overraskede med et stort morgen bord hos min veninde som også havde styret min post imens jeg var væk. Hvad jeg ikke vidste var af inde i stuen, sad 6 af mine meget savnede venner og ventede på mig. Det var den bedste velkommen hjem modtagelse, jeg kunne have drømt om. Mere fantastisk kunne det ikke blive.
Er nu kommet mig over flyveturen, jul og nytår. Jeg har igen fundet mig godt til rette i Danmark, men gud hvor jeg dog alligevel savner Vietnam. Jeg vil helt sikkert tilbage igen, og gerne inden længe. Vil glæde mig til af besøge Sao Mai igen, spise ris og nudler med pinde og nyde en kold Bia Hoi på Ta Hien… Jeg kunne blive ved…. c”,)
Når nu jeg er glad for af være hjemme, betyder det ikke af jeg har det helt fantastisk. Jeg har svært ved af sætte ord på hvad det er, der er i vejen, men jeg vil gerne rose mine medstuderende for deres gode støtte og glade måde af være på. Den sidste tid i Vietnam var hård psykisk og det var svært af komme hjem og ikke kunne snakke med nogen om alt det man havde oplevet på både godt og ondt.
Når jeg tænker over hvad jeg har lært rent fagligt, ved jeg ikke helt endnu hvad jeg har fået ud af opholdet på Sao Mai. Dog ved jeg af største delen af mit pædagogiske arbejde har været af anderkende og yde omsorg overfor børnene. Rent personligt er der en masse ting der er rykket i mig. Min personlige grænse for hvordan man behandler hinanden på, har været i fokus og jeg har lært en del om mig selv. Jeg er begyndt af værdsætte flere ting end før jeg rejste afsted. Håber denne følelse vil vare ved og af jeg ikke “glemmer” den og vender tilbage i samme rille…
Nå men nu kalder eksames tiden og det betyder af jeg ikke vil skrive mere om mine skønne ture. Nu kalder de sidste 5 mdr af min uddannelse og så er jeg færdig som pædagog. Så til alle jer der har fulgt mig, siger jeg nu pænt farvel…
Tám biét Hanoi, Hẹn gặp lại………
